Disse veganske fødselsdagsboller, er altid et hit herhjemme. De er super nemme at lave og skal kun hæve en gang. Så er det let at overraske fødselsdagsbarnet med frisk bagte fødselsdags boller om morgenen.
Læs også:
Veganske fødselsdagsboller på den nemme måde.
Det kan godt være lidt af en prøvelse, at skulle stå op kl. næseblod og bage morgen brød, fordi der er fødselsdag. Derfor er det virkelig smart at den opskrift man bruger ikke er alt for kompliceret.
Der kan hurtigt ske fejl, når man knap nok har fået øjn endnu;-)
Denne opskrift er super lige til og noget af det jeg allerbedst kan lide ved den er, at man bare blander dejen sammen, former bollerne og så hæver dem én gang i ca. 30 minutter – så i ovnen 10-11 minutter og færdigt arbejde:-)
Start med at lune havremælken i mikrobølgeovnen eller i en lille gryde. Havremælken skal være ca 40 grader varm, så lidt over “lillefinger” varm
Kom plantesmør op i den varme havremælk og rør lidt rundt, indtil plantesmøret er smeltet.
Hæld så havremælke blandingen over i en bageskål og tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt sammen.
Fødselsdags bolledejen skal være ret klistret, det giver nemlig nogle dejligt luftige og saftige boller.
Dejen skal som sagt være ret klistret, så det er en god ide at komme mel på hænderne hvergang du skal forme en bolle, så klistre dejen ikke så let fast til dine fingre.
Aquafaba
Hvad skal man pensle sine fødselsdagsboller med? Man kan jo ikke for godt pensle sine veganske fødselsdagsboller med æg. Det ville være helt forkert.
Istedet bruger vi vidundermidlet Aquafaba som er lidt af et mirakel ,hvis du spørger mig, og noget der bliver brugt i rigtig mange veganske opskrifter.
Det lyder som noget meget eksotisk, men i virkeligheden er det “bare” vandet fra kikærter på dåse.
Hvis du ikke har brugt det før, lyder det måske lidt mærkeligt. Men jeg lover dig at du bliver aquafaba fan lige som mig! <3
Gave ideer til ham eller hende
Hvad giver man til en veganer som har alt? Et godt bud er denne deodorant fra Relevant. Den er lavet af genbrugsplast fra gamle fiskenet og den indeholder ingen aluminium lige nu spare man 15% hvis man købe 2 og 20% hvis man snupper 3 Yes 🙂
Veganske fødselsdagsboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 3,5 dl havremælk
- 55 g plantesmør
- 50 g grahamsmel
- 400 g hvedemel
- 1 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 1 tsk stødt kardemomme
- aquafaba (kikærtevand) til pensling
Sådan gør du
- Lun plantemælken i en lille gryde eller i mikrobølge oven.
- Kom plante smøret ned i den varme mælk og rør med en ske, indtil plante smøret er smeltet.
- Hæld så mælk/smør blandingen over i en skål og kom resten af ingredienserne ved og rør dejen godt sammen med en ske.
- Dejen skal være ret klistret.
- Kom mel på hænderne og form så boller af dejen.
- Kom bollerne over på en bageplade med bagepapir. der bliver ca. 10 – 12 boller
- Lad bollerne hæve i 30 minutter under et viskestykke
- Pensel bollerne med aquafaba og bag dem ved 225° varmluft i ca 10 – 12 minutter
- Tag bollerne ud når de er blevet gyldenbrune og lad dem køle en smule af på en bagerist inden de serveres.
- Velbekomme
Ella says
Lækre, luftige og nemme at lave – perfekt!
Josie Angel says
De er lette og hurtige at lave. Og så smager de fantastisk.
Kasper says
Kan man koldhæve denne opskrift?
Trine Frost says
Hej. Kan de fryses ned?
Julie says
Virkelig gode! Selv dagen efter var de værd at spise – modsat traditionelle fødselsdagsboller, som plejer at blive kedelige og tørre så snart de ikke er nybagte længere.
Lars B says
Husk at tilføje hvornår gæren skal i, i din opskrift 🙂