Kanelsnurrer! Det bliver ikke meget bedre. Der er næsten intet der kan slå “lige-ud-af-ovnen” friskbagte kanelsnurrer. For at slå det fast – jeg ELSKER kanelsnurrer!
I sidste weekend, skreg min krop bare på kanel. Måske skyldes det,at det er ved at blive mørkere og temperaturen falder? Jeg synes altid, at jeg får lyst til varme krydderier, lige så snart efteråret melder sin ankomst. Jeg havde lyst kanelsnurrer og jeg havde heldigvis også en super god opskrift at gå ud fra.
Den originale opskrift, på disse lækkerheder, er fundet i bogen “Meyers Bageri” og så har vi hos planteaederne justeret den lidt, så der hverken er smør, æg eller ko-mælk i og de smager fantastisk!
I opskriften bruger jeg æggeerstatnings produktet NO EGG. Det findes i nogle fysiske helsebutikker og det findes også lige her på helsehelse.dk
Kanelsnurrer(vegansk)
Ingredienser
- 5 dl havremælk
- 50 g gær
- 2 tsk NO EGG ægge erstatning
- 1 kg hvedemel
- 150 g sukker
- 15 g salt
- 12 g stødt kardemomme
- 100 g olie fx solsikke
- Fyld:
- 125 g plantesmør
- 125 g sukker
- 2 spsk stødt kanel
- havremælk til pensling
Sådan gør du
- Hæld den kolde havremælk i en skål og rør gæren ud heri.
- Tilsæt "NO EGG", hvedemel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen godt indtil den slipper Skålen og den er glat og fin(det tager ca. 10 minutter)
- Lad dejen hæve i 1½ time
- Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel som er 40 cm bredt og 50 cm langt.
- Smør plantemargarine ud på dejen og strø sukker og kanel ud over og gnid det ind i margarinen,så det bliver fordelt jævnt og det hele.
- Fold en tredjedel af dejen ind over midten fra en af de korte sider, og fold den sidste tredjedel ind over den første, så du nu har 3 lag.
- Rul dejen ud igen til 30 x 30 cm og 2 cm i tykkelsen.
- Skær dejen i strimler på ca. 2 1⁄2 cm i bredden og 30 cm i længden. 5. Tag en dejstrimmel, og læg den på bordet foran dig. Hold fast i den ene ende af strimlen med den ene hånd, mens du ruller strimlen mod dig selv med den anden hånd.
- Tag den snoede dejstrimmel op med begge hænder, og sno den to gange om den ene hånds pege- og langfinger. Læg den sidste dejsnip hen over de to snoninger, og placér den mellem din pege- og langfinger. Træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i “snurren”.
- Læg de færdige kanelsnurrer med god plads i mellem på en eller to bageplader med bagepapir. Lad kanelsnurrerne hæve i 1-2 timer tildækket. Pensl med lidt havremælk.
- Bag kanelsnurrerne 10-15 minutter ved 200° varmluft.
Mere Lækkersulten? så kig lige en gang på denne her opskrift Guddommelig Græskartærte
Viviana Holm says
Super lækre og nemt at lave!!!
planteaederne says
Tusind tak Viviana! <3