Jeg faldt fornylig. Over et virkelig smukt menukort, fra en kaffebar i Århus, med det lækreste billede af Blåbærsnurrer på. Det satte noget igang inde i mig. Jeg har tidligere haft ret stort held med at lave veganske kanelsnurrer så jeg måtte bare prøve kræfter med en blåbær version. I den forbindelse fandt jeg på en meget let og billig måde at lave ægge erstatning på.Blåbær snurrer dejen er en såkaldt gærdej og sådan en bandit har rigtig meget brug for et bindemiddel, for at hæve godt op. Og da vi ikke bruger æg, må man finde på noget andet. Jeg har før brugt No Egg som fungerer rigtig godt, men det koster også en del.
Heldigvis har jeg fundet en meget billigere måde, at erstatte æg, som bindemiddel i kager på. Helt enkelt. For hvert æg, skal du bruge 1 tsk. loppefrø skaller og 3 spsk. vand. Bland de to ingredienser sammen og lad det trække 5 minutter. og vupti – du har en klistret masse som fungerer perfekt.
Resten af opskriften er desværre ikke lige så nem. Dejen har rigtig godt af, at hæve i køleskabet natten over. men hvis man bare ikke kan vente, men at smage de lækre sager, så lad den ihvertfald hæve 2 timer på køkkenbordet.
Inden du mister modet, over alle trinende i opskriften, skal du bare vide at de smager vildt godt! og de er det hele værd! 🙂
- Ægge Erstatning:
- 2 tsk. Loppefrø
- 6 spsk. Vand
- Dej:
- 25 g Gær
- 2 dl Havremælk
- 50 g Sukker
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. kardemomme
- 450 g Hvedemel
- 75 g Plantesmør
- Blåbærfyldet:
- 225 g Blåbær (frost eller frisk)
- 1 Øko Citron
- 75 g Sukker
- 1 spsk. majs stivelse
- Remonce:
- 75 g Marcipan
- 75 g Plantesmør
- Pynt:
- Sukker
- Ægge erstatning:
- Rør loppefrø og vand sammen og lad det stå og trække i 5 minutter, indtil det bliver til en klistret masse.
- Dej:
- Rør gæren ud i kold havremælk, og tilsæt ægge-erstatnings-massen, sukker, salt, kardemomme og det meste af melet. Ælt dejen godt igennem.
- Tilsæt plantesmørret, og ælt dejen blank og smidig i mindst 5 min. Dejen kan godt være meget klistret i starten. Tilsæt noget af det sidste mel indtil dejen har den rigtige konsistens og lad dejen hæve tildækket i 1 time.
- Blåbærfyld:
- Bland bærrene med fintrevet citronskal, citronsaft, sukker og majsstivelse i en gryde, og kog dem igennem under omrøring i 2-3 min. Hæld det i en skål til afkøling, og sæt det koldt.
- Slå dejen ned, og lad den hæve tildækket i køleskabet i 1 time – eller natten over.
- Remonce:
- Riv marcipanen groft, og rør den sammen med plantesmør, og den kolde blåbærkompot.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en firkant ca. 40 x 60 cm.
- Smør blåbærremoncen ud på hele dejen. Fold en tredjedel af dejen ind over midten, og fold den anden tredjedel ind over den første tredjedel, så dejstykket er 30 x 20 cm.
- Rul dejen ud til ca. 30 x 30 cm, og skær den i 16 strimler.
- Sno en dejstrimmel 7-8 gange, drej spiralen som en snegl omkring to fingre, og slå en knude ned midt i til sidst. Læg den på en bageplade med bagepapir, og fortsæt med resten af dejstrimlerne. Sæt snurrerne på 2 bageplader, og lad dem hæve tildækket i ca. 1 time.
- Drys snurrerne med sukker. Bag dem ved 225 grader i 15-18 min., til de er gyldne og gennembagte.
- Afkøl på en rist og nyd
Tip!
Marcipanen jeg bruger er købt i Spar. Deres eget mærke Gestus er vegansk.
Skriv et svar