Vegansk Cæsarsalat – Denne veganske cæsarsalat har sammen lækre cremethed og fylde, som en traditionel cæsarsalat, men denne her er helt plantebaseret!
Denne cæsarsalt, er den perfekte ledsager, til en let pastaret eller en grillet sommerret.
Men den er faktisk også virkelig god helt for sig selv. Du kan også bruge den som en lækker frokost salat, til at tage med på jobbet.
Læs også:
- Salat med spidskål, bulgur og granatæble
- Marokkansk gulerods salat
- Pastaret med stegte grønsager og grønkåls pesto
Det var en fornøjelse at lave denne opskrift. Vi havde længe snakket om at lave cæsarsalat. Det var en af vores yndlings salater, dengang vi stadig spiste kød.
Vi har ramt noget der smager meget tæt på den originale cæsarsalat, men bare endnu bedre(hvis vi selv skal sige det) fordi den kan spises med god samvittighed og der er over hovedet ikke gået på kompromis med smagen.
Den er fyldig, sprød, sød/salt, frisk og med dybde fra den veganske schnitzel og fra friskkværnet peber MUMS.
Vegansk cæsarsalat kommer helt sikkert til at være på menuen hjemme hos os, denne sommer.
Husk en god citron
Vegansk Cæsarsalat
Bare lige for en god ordens skyld, vil vi sige at vi selvfølgelig bruger økologiske og usprøjtede citroner.
Andet dur simpelthen ikke. Så det må du endelig huske<3
Croutoner
Vegansk Cæsarsalat
I denne opskrift på vegansk cæsarsalat, bruger vi ciabatta brød til at lave croutoner af. Men du kan sagtens bruge andre typer brød til formålet.
Hvis du har en rest surdejsbrød eller en rest flutes eller andet brød, som er for kedeligt og tørt til at spise.
Lav det til croutoner til dine salater. Det smager fantastisk og det er 100 gange bedre, end at smide brødet ud.
Vegansk cæsarsalat
Ingredienser
- 1 stk Vegansk schnitzel Hälsans kök
- 2 spsk Oliveolie
- 1 smule Oregano
- 1 drys Salt
- 1/2 stk Ciabatta i skiver til croutoner
- 2 stk Romainesalat hoveder plukkes i mindre stykker
- 3 stk Forårsløg snittet(gem lidt som topping)
- 200 g Cherry tomater skåret i kvarte
- Til dressing:
- 1-2 fed Hvidløg fint hakket eller presset
- 150 ml Vegansk mayo Naturli
- 1 spsk Oliven olie
- 1/2 stk Citron saften
- 1/2 stk Citron skal
- 1 tsk Dijon sennep
- 1 spsk Æblecider eddike
- Salt efter smag
- Peber efter smag
- Sukker efter smag
Sådan gør du
- Steg schnitzlen efter pakkens anvisning. Og lad den køle af inden brug.
- Skær ciabatta brødet ud i tynde skiver, og halver skiverne. Placer dem på en bradepande med bagepapir. Dryp olivenolie ud over og drys med salt og en lille håndfuld tørret oregano.
- Bag ciabatta croutonerne ved 200° varmluft i ca 10 minutter eller til de er gyldenbrune og dejlig sprøde.
- Lad croutonerne køle af, inden de kommer på salaten.
- Skyl romaine salaten og skær bundende fra. Pluk også de yderste blade fra, hvis de er beskadiget eller lidt brune i det.
- Riv/pluk salatbladene i mindre stykker og kom dem over i en skål, eller stort fad.
- Skær tomaterne ud og snit forårs løg fint og tilføj til salaten.
- Skær den vegansk schnitzel ud i tynde strimler og fordel jævnt ud oven salaten.
- Bland ingredienserne til dressingen i en skål og smag til med salt,peber og sukker.
- Anret salaten med croutoner og dressing og et drys fint snittet forårs løg på toppen.
- Velbekomme.
Find os på instagram!
Kunne du lide denne opskrift på cæsar salat i en vegansk udgave? Vi vil elske at høre fra dig!
[…] Vegansk cæsar salat […]