Hvis du mangler en lækker vegansk og glutenfri ret, at servere her til halloween eller til jul, er her en ret du bare må prøve!
Men pas på – Det bliver meget svært, ikke at forelske sig i denne lækre efterårs/vinter ret!
Her i landet er halloween efterhånden blevet til en lige så stor tradition som fastelavn, påske og jul.
Når vi nærmer os højtiderne, vil vi som oftest gerne holde de gamle traditioner i hævd, men samtidig vil vi gerne gøre det med et twist, så de bliver til vores egne.
Herhjemme har vi besluttet, at gøre disse græskarskåle til en ting.
Hvis du er veganer, kan de også nemt gå hen og blive en del af din nye tradition til halloween eller jul.
Når du vælger græskar til retten, er det vigtigt at gå efter nogle som er lidt flade. Så bliver det lettere at lave dem om til skåle.
Vi vil meget gerne høre hvad du syns om opskriften, så skriv gerne en kommentar.
God fornøjelse<3
- 1 fladt hokkaido græskar
- 5 dl vand
- 2,5 dl røde linser
- 100 g broccoli
- 1 tsk frisk eller tørret timian
- 100 g fast tofu i tern
- ½ dl granatæblekerner
- oliven olie til pensling
- 2 spsk olivenolie til linseblandingen
- 1 håndfuld blandet salat
- 1 sjat balsamico eddike på toppen af retten.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Halver græskaret og skrab græskarkernerne ud med en ske.
- Skær bunden af hver græskar halvdel, så de kan stå stabilt, som en skål.
- Pensel hver halvdel med oliven olie og drys med salt og peber.
- Bag græskerene ved 200 grader i ca. 20 minutter.(mærk med en gaffel om kødet er mørt)
- Imens græskarret er i ovnen kommes linser, vand, olie og lidt slat og peber i en gryde
- Kog i ca. 15 minutter
- Kom broccoli buketterne og tofu tern i gryden og lad dem dampe med, i ca. 5 minutter.
- Tag gryden af varmen og kom en ½ dl granatæblekerner i og gør klar til at samle retten
- Når både græskar og fyld er færdig
- Sæt hver græskar halvdel på en tallerken og kom linsefyldet i.
- Pynt med bladgrønt, en håndfuld granatæblekerne og en sjat balsamico eddike
- Server med det samme.
Tip:
Prøv at servere dem med et andet fyld – F.eks – Ris, quinoa eller couscous.
Hvis du leder efter andre opskrifter med græskar, kan du prøve vores opskrift på Græskarbrød eller vores Guddommelig Græskartærte
Anne says
Blev virkelig overrasket over hvor godt det smagte. Det var ikke sidste gang vi skal ha det.