Nu må det være slut med tørre og kedelige burgerboller – De færdiglavede og alt for dyre burgerboller man kan købe i butikkerne, har ikke en chance, nu hvor disse veganske burgerboller gør sin entre. De er saftige, bløde og helt fri for tilsætningsstoffer.
Opskriften her, tager udgangspunkt i burgerbolle opskriften fra Claus Meyers bog: Meyers Bageri.
Den er lige til at konvertere til en vegansk udgave, da der hverken skal bruges æg eller mælk. Det eneste vi har skiftet ud er smørret.
Opskriften giver ca. 14 burgerboller. Du kan sagtens halvere opskriften, hvis du ikke skal bruge så mange, men du kan med fordel lave 14 stk. og så fryse halvdelen ned, så du har til en lynhurtig omgang burgere en anden gang. God fornøjelse 🙂
Læs også:
Veganske Burgerboller
Ingredienser
- 5 dl lunkent vand
- 25 g gær
- 900 g hvedemel
- 75 g Plantesmør
- 75 g sukker
- 15 g salt
- sesam frø topping
Sådan gør du
- Hæld lunkent vand i en skål og rør gæren ud heri.
- Tilsæt sukker, salt og det meste af hvedemelet(gem ca 100 g ) og ælt det sammen.
- Ælt plantesmørret ind i dejen og tilsæt lidt mere mel, hvis dejen bliver meget klistret.
- Ælt dejen godt igennem, til den bliver glat og blank, på maskine eller i hånden, det tager ca 8 minutter.
- Lad dejen hvile et lunt sted i 1 time.
- Vend dejen ud på et mel drysset bord og del den i to lige store stykker.
- Form 7 boller af hvert stykke
- Dyp dem i lidt sesamfrø og stil dem til hævning på 2 bageplader(max 7 boller på hver) i en 30 minutter.
- Tryk så en bageplade, ned på bollerne, så de får den størrelse du ønsker og lad dem hæve 1 time mere.
- Bag de veganske burgerboller ved 220 grader i ca 12 – 14 minutter og lad dem afkøle på en bagerist.
Burger bøffer
Vi har lavet en super simpel opskrift på hjemmelavede burger bøffer, som passer rigtig godt til burger bollerne. De er ikke spor svære at lave og de smager rigtig lækkert. Derudover er de helt fri for e-numre og andet hokuspokus.<3
Nanna says
Der står ikke i opskriften hvor meget plantesmør der skal bruges?? 🙂
planteaederne says
Hej Nanna. Tusind tak fordi du skriver. Det havde jeg fuldstændig overset. Nu er det rettet, takket være dig <3
Mvh Janni