Hvordan bager man lækre græskar muffins på vegansk? Svaret er: lynhurtigt!
Næsten alle ingredienser, skal nemlig røres sammen på én gang, i en foodprocessor og derefter hældes direkte i muffinsformene og ind i ovnen – 20 minutter efter, er der kage
Jeg er helt vild med græskar.
Jeg ved ikke om det bare er fordi at efteråret er kommet og græskar nærmest er synonym med denne årstid og specielt halloween. jeg laver i hvertfald mange græskar opskrifter for tiden og det er bare lækkert!
Hvis du også har græskar feber, kan du også prøve at kigge på disse opskrifter: Græskar Bowl – Græskar Brød – Græskar Tærte som alle gør sig godt på efterårs bordet.
- 4 tsk loppefrøskaller
- 12 spsk vand
- 400 g butternut græskar
- 350 g sukker
- 1 knivspids havsalt
- 300 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt kanel
- 0,5 dl valnødder
- 1 dl olivenolie
- Æggeerstatningen laves ved at blande loppefrøskallerne med vand i en kop eller skål og lade det trække i 5 minutter.
- Forvarm ovnen til 180 grader.
- Skær skrællen af og udkern græskarret
- Hak det i mindre stykker.
- Blend stykkerne i en foodprocessor.
- Tilsæt sukker, æggeerstatning, salt, mel, bagepulver, kanel, valnødder og olivenolie og blend videre til en blød dej.
- Hæld dejen i 24 muffinsforme, så formene er fyldt ¾ op.
- Bag dem i ovnen i 20 minutter.
- Stik en kniv ned i dem for at se, om de er gennembagt.
Tip:
Dejen kan fryses. Lav f.eks kun 12 muffins og kom resten af dejen i fryseren, til senere brug.
Prøv at servere kagerne med alpro piskbar skum, smagt til med vanilie og clementin skal og saft.
[…] Her er nogle andre lækre opskrifter med græskar, som vi syns det er værd at kigge på: græskar muffins græskar bowl eller dette sprøde og […]