Søde, saftige og fyldt med kærlig kanel. Disse veganske kanelsnegle skal bare prøves, det bliver kærlighed ved første bid.
Og så er de helt plantebaseret, og der indgår kun veganske ingredienser i denne opskrift.
Veganske kanelsnegle, er et sikkert hit. Bag dem til dine gæster, til kollegaerne eller til børnene.
Opskriften er også meget simpel, så inviter gerne ungerne med i køkkenet, så kan i dele og nyde resultatet sammen bage efter.
Spar op til 20% på Relevant deodoranter!
De er lavet af genbrugsplast fra gamle fiskenet og indeholder ingen aluminium og er ikke testet på dyr! lige nu spare man 15% hvis man købe 2 og 20% hvis man snupper 3!
Læs også:
De perfekte veganske kanelsnegle.
Opskriften er meget simpel.
Der er lige et par trin man skal igennem, det hele står i opskriften, nedenunder, men jeg tænkte at jeg lige ville gennemgå de mest vigtige ting, bare så det bliver så let som muligt for dig, når du går igang med at bage.
Når dejen har hævet, skal den rulles ud.
Gå efter et mål der hedder 20×40 cm , så du får et rektangel. Men hæng dig ikke for meget i, om det lige bliver 20 cm eller 30 cm på den ene led og 40 cm eller 50 cm på den anden led.
Det er stort set det samme. Så længe din dej er rullet tynd og i et rektangel, så er det super godt.
Så skal der smørres.
Når du har rørt ingredienserne til remoncen sammen, er du klar til at smøre et tyndt jævnt lag ud på dejen. Sørg for at få fordelt remoncen godt, så det dækker helt ud til alle kanterne, ellers bliver de yderste kanelsnegle bare lidt triste – Og det går jo bare overhovedet ikke 😉
Kan man overhovedet være trist, imens man spiser en kanelsnegl?<3
Trille eller Rulle?
Begge dele kan bruges. Vi skal bare sørge for at dej strimlerne, bliver ca. 4-5 cm tykke<3
Inden de kommer i ovnen.
Du kan både komme dine kanelsnegle på en bageplade med bagepapir på, eller du kan gøre lige som jeg gjorde. Jeg beklædte en springform med bagepapir og så placerede jeg kanelsneglene, sådan som vist på billedet. Om du vælger den ene eller anden måde, er fuldstændig lige meget. Du får nogle vildt lækre veganske kanelsnegle, lige meget hvad.
Men, hvis du bager dem på en bageplade, så husk at trykke den yderste snip dej ind under bunden på kanelsneglen, så den ikke går op under bagning.
Vegansk kanelsnegle
Ingredienser
- Til Dejen:
- 425 g Hvedemel Økologisk
- 100 g Plantesmør
- 25 g Gær
- 2 dl Havremælk
- 2 tsk Kardemomme
- 4 spsk Sukker
- 1 tsk Vanilje sukker
- 1 kniv spids Salt
- Til Remonce:
- 120 g Plantesmør
- 120 g Brun farin
- 4 spsk Kanel
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde eller i en skål i micro ovnen.
- Hæld havremælk og smeltet smør i en bageskål.
- Tilsæt gær, sukker, vanilje sukker, kardemomme, salt og halvdelen af melet.
- Rør det godt sammen.
- Når dejen er fin og ensartet, kommes resten af melet i og dejen røres igen sammen til en ensartet masse.
- Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve på køkkenbordet, i en time, eller indtil dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse.
- Lav remoncen, ved at blande smør, brun farin og kanel i en skål, rør det sammen til en ensartet masse.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
- Ruld dejen ud til et rektangel, på ca. 20 cm gange 40 cm.
- Smør remoncen ud på dejen så den bliver fordelt jævn over det hele.
- Skær strimler på ca. 6 cm i bræden og rul dem sammen, så de bliver til kanelsnegle.
- Kom kanelsneglene i en springform, beklædt med bagepapir og stil dem tildækket til hævning i 1 time, så de kan hæve flot op.
- Tænd ovnen på 180° varmluft
- Pensel kanelsneglene med lidt kokosolie og bag dem i ca. 20 ved 180°
Tusind tak fordi du læser med her på bloggen! Vi håber at du finder den inspiration inden for veganske opskrifter og vegansk livsstil, som du leder efter. Vi har brugt en hel del tid på at lave nogle indlæg omkring ernæring og om veganere får proteiner nok og om veganske madvare der mætter
Som vi håber, at du vil synes om. <3
Masha says
De bedste kanelsnegle jeg nogensinde har smagt og bagt ❤️ Det skal prøves !!! Hele familien her anbefaler denne opskrift
planteaederne says
Tusind tak Masha❤️ det er jeg virkelig glad for at høre, vi er også helt vilde med dem herhjemme ❤️
Alexander says
.