Vegansk Pasta Avocado – Dette er den nemmeste og mest cremede avocado pasta, vi nogensinde har lavet og vi er sikre på, at alle vil elsker den – Og så kan den laves på under 20 minutter!
Vegansk Pasta Avocado – Avocadoer.
Jeg ELSKER dem! Jeg kan spise dem uden andet, end en smule havsalt på, eller på rugbrød med salt, peber og lidt ciron. Eller hvad med guacamole sammen med en pose nachos! Mums!
Nu er der så endnu en god undskyldning for at spise avocadoer – nemlig denne pasta ret med en lækker cremet avocado “sovs” Og det bedste ved det er, at du ikke behøver noget plante fløde og plante smør. Kun helt naturlige, friske råvare – ikke andet. Det er da lige til at blive glad i munden af. lad os komme i gang.
Vegansk pasta avocado
Ingredienser
- 500 g Pasta
- 2 stk Avocado Modne
- 2 fed Hvidløg
- 1 dl basilikum Frisk
- 1 spsk Olive olie Ekstra jomfru
- 1 spsk Citron saft
- 100 g Cherry tomater
- Salt og peber
Sådan gør du
- Fyld en stor gryde med vand og kog pastaen efter anvisningen på pakken(husk at salte vandet).
- Imens pastaen koger, laves avocado "sovsen".
- I en foodprocessor kommes avocadoerne, hvidløg, basilikum og olivenolie.
- Blend til en ensartet masse.
- Smag til med salt og peber.
- Hæld vandet fra pastaen.
- I en stor skål blandes pasta og avocado "sovs" så pastaen bliver dækket helt.
- Server med det samme, med friske cherrytomater og nogle basilikum blade.
Vegansk Pasta Avocado – Hvorfor bliver det så cremet?
Den lækre cremede konsistens kommer udelukkende fra de modne avocadoer, så enkelt kan det være.
Vegansk Pasta Avocado – Prøv dig evt. frem med at tilsætte andre grøntsager til retten. Eller prøv at udskifte pasta med kolde kartofler og server den som en grøn kartoffelsalt.
Tusind tak fordi du læser med! Det er en fornøjelse at få lov til, at dele vores grønne og plantebaserede opskrifter med dig! Sammen kan vi forhåbentlig være med til, at gøre endnu flere interesseret i en plantebaseret livsstil og dermed få en grønnere fremtid!
Vegansk Pasta Avocado
Har du brug for mere inspiration?
Du skulle tage at prøve denne lækre pasta ret med stegte grøntsager og grøntkåls pesto.
Denne ret smager så englene synger. Brug nogle lækre pasta typer som Cannelloni eller rigatoni, for at gøre den endnu mere uimodståelig. Hvis du ikke har nogle af disse pasta typer hjemme, så smager retten altså også rigtig godt med helt almindelige pasta skruer (fusilli), eller almindelige spagetti.
[…] Pasta avocado […]