Veganske burger bøffer – Disse veganke burger bøffer er helt fri for animalske produkter. De er lette at lave og så smager de super godt. What’s not to like?
Vi har længe haft lyst til at, prøve kræfter med hjemmelavede veganske burgerbøffer. Og nu gør vi det så. Vi kastede os ud i det. <3
Vi har prøvet en masse forskellige opskrifter af og endt med at lave vores helt egen og vi synes selv at den er blevet ret så god.
Læs også:
Veganske burger bøffer af bønner og ris.
Hoved ingredienserne i disse veganske burger bøffer, er helt enkelt lima bønner(dåse) og ris. Derudover er der ikke noget hokuspokus, e-numre eller dyrt købt erstatningsmiddel i.
Kun rene plantebaserede råvare.
Veganske burger bøffer
Start med bønnerne
Start med at mose bønnerne. Brug en gaffel og sørg for ikke at være alt for grundig.
Der skal nemlig helst være nogle klumper tilbage. De er med til at giver “bøfferne” struktur.
Du kan sagtens bruge andre hvide bønner til opskriften. Vi valgte lima bønner, fordi vi rigtig godt kan lide dem og fordi det lige var dem vi havde i skabet.
Andre bønner du kan bruge, kunne være:
- Butter beans
- Hvide bønner
- Cannellini bønner
Kom resten i.
Så skal resten af ingredienserne i. Vent med risene og brødet til sidst.
De ristede valnødder, skal afkøles og hakkes. Hak dem ikke alt for fint. De skal nemlig også være med til at give noget at bide i.
De to skiver Toastbrød, skal gennemblødes under vandhanen og krammes med hænderne, så alt overskydende vand drypper af, inden det kommes op i skålen. Lige ved dette trin, kan man godt nå at tænke om det man har gang i er helt skørt. Men bare rolig. Det giver super god mening.
Det fugtige brød er nemlig vigtigt for at få farsen til at binde sammen og så er det også med til at give bøfferne en lækker stegeskorpe.
Gode bøffer!
Til sidst skal der formes nogle lækre bøffer. Vi brugte en udstikker ring for at give bøfferne et helt ensartet udtryk, men du kan sagtens bare forme dem i hænderne.
Man kan sagtens stege bøfferne istedet for at bage dem. Bagningen giver en lidt mere fedtfattig bøf, end stegningen ville give, og så bliver bøfferne bare rigtig pæne i ovnen:-)
Veganske burger bøffer
Ingredienser
- 1 dåse Lima bønner
- 200 g Ris Kogt
- 50 g Valnødder
- 1 stk Løg Hakket fint
- 1 spsk Sesam frø
- 2 skiver Brød Fuldkorns toast
- 3 spsk Oliven olie
- 1 tsk Røget paprika
- 2 spsk loppefrøskaller
- 5 spsk Vand
- salt og peber
- Lidt olie til pensling af bøfferne.
Sådan gør du
- Kog risene, efter pakkens anvisning.
- Imens risene koger, gøres de andre ingredienser klar. Hak løget. Hæld vandet fra bønnerne.
- I en lille skål blandes 2 spsk loppefrøskaller, med 5 spsk vand. Lad det trække i ca. 5 minutter.
- På en mellem varm pande, tør ristes valnødderne, i Ca. 5 minutter. Sørg for at røre i dem med jævne mellemrum, så de ikke brænder på. Lad valnødderne køle af inden de hakkes.
- Kom bønnerne op i en skål og mos dem, med en gaffel. Mos godt, men lad der være lidt klumper. Det giver struktur til bøffen.
- Kom hakket løg, hakket valnødder,sesam frø, røget paprika, loppefrø-blandingen og ris ned til bønnerne.
- Gennemblød toastbrødet under vandhanen og kram alt overskydende vand ud med hånden.Kom det fugtige brød i skålen.
- Rør grundigt ingredienserne sammen til en ensartet masse
- Smag farsen til med salt og peber.
- Tænd ovnen på 210° varmluft.
- Tag en bradepande og læg et stykke bagepapir på.
- Pensel lidt olie på bagepapiret, så bøfferne ikke sidder fast efter bagning.
- Form bøffer af farsen og læg dem på bagepapiret.
- Pensel lidt olie, på toppen af hver bøf.
- Bag bøfferne ved 210° i ca. 20 minutter.
- Tag bøfferne ud og lad dem køle lidt af, imens du varmer burgerboller og gør resten af burgerfyldet klar.
- Velbekomme<3
Skriv et svar