Her får du 5 gode bud på hvordan du naturligt erstatter æg i din kage bagning, så du kan bage alle de lækre kager du vil, med god samvittighed
Lige meget om det er et bevidst valg, eller at det er allergi, der gør at du styrer i en stor bue uden om æg i din madlavning, er det altid godt med lidt inspiration, til hvad man kan bruge som æg erstatning. Vi har her hjemme, i lang tid brugt “No Egg” som er et æg erstatningsprodukt(et mystisk hvidt pulver) man kan købe i vores lokale helsekost butik. Det er en smule dyrt, så vi er gået igang med at afprøve en række mere naturlige og veganske alternativer. Her er hvad vi har lært indtil videre:
- Æblemos
Brug 1/2 dl usødet æblemos i stedet for ét æg i de fleste bageopskrifter. Hvis du ikke har usødet æblemos, kan du sagtens bruge sødet, og så bare reducere mængden afsukker i opskriften. Men prøv f.eks denne virkelig gode økologiske æblemos fra Rømer. Æblemos er også en sund erstatning for olie i mange bagværk.
- Banan
Brug ½ dl mosede banan (fra ca. en halv banan) i stedet for ét æg til bagning. Bemærk, at dette kan give en mild banansmag til dit bagværk, hvilket kan være en god ting. Men måske også det modsattet.
- Hørfrø
Tro det eller ej, hørfrø kan bruges som æg-erstatning! Du skal bare blande 1 spiseskefuld malede hørfrø med 3 spsk. vand og røre det sammen til en ensartet masse. Brug det i stedet for ét æg. Du kan sagtens male hørfrø selv i en kaffekværn. Men hvis du vil slippe let uden om det, så får du malede hørfrø mega billigt lige HER.
- Vand, olie og bagepulver
Pisk 2 spsk vand, 1 tsk olie (raps eller solsikke) og 2 teskefulde bagepulver sammen. Brug dette i stedet for étt æg. Når det bruges i cookies og andre småkager, virker det så godt, at ingen nogensinde ville opdage det.
- Aquafaba
Denne “hotte” nye æg erstatning, er simpelthen væsken fra dåser med kikærter. Det virker ikke som erstatning i alle opskrifter, men hvis din opskrift kræver æggehvider, kan du piske noget Aquafaba i stedet (ca. 3 spsk pr. Erstattet æggehvide). For at få det bedste resultat, skal du bruge en usaltet Aquafaba.
Hvis der er nogen af jer der har erfaringer med andre ingredienser, som kan bruges til æg erstatning, må i endelig dele det med os! Vi elsker at lære nyt, så vi kan udvikle os endnu mere.
Michelle says
Hejsa,
Jeg skal bage en glutenfri og vegansk citronmåne. I den originale opskrift skal jeg bruge 3 æg. Vil du mene jeg bare kan erstatte det med æblemos?
Mvh Michelle